Vejleby vvs firmabil

At få installeret en jordvarmepumpe er en stor beslutning. Derfor har vi i dette blogindlæg samlet en række gode råd, der hjælper dig godt på vej, hvis du overvejer at skifte til jordvarme.

Få lavet en professionel vurdering

Inden du går i gang med at installere en jordvarmepumpe er det vigtigt at sikre, at det er den bedste løsning for din bolig. Her kan fagfolk hjælpe med at lave en professionel vurdering af din bolig og komme med rådgivning om, hvilken løsning, der giver mest mening i forhold til din bolig.

En professionel vurdering fra erfarne fagfolk kan hjælpe med at afdække, om din bolig egner sig til jordvarme, eller om en anden løsning vil være mere effektiv. På den måde får du ikke bare installeret en varmeløsning – du får den bedste løsning, der passer til både dit hjem og dit budget.

Tænk langsigtet – det betaler sig

En jordvarmepumpe kan føles som en stor udgift, når den skal købes og installeres. Men på den lange bane kan det faktisk være en god investering. Der er nemlig mange besparelser at hente på din varmeregning, når du skifter dit gamle olie- eller gasfyr ud med en jordvarmepumpe.

Derfor tjener en jordvarmepumpe typisk også sig selv hjem i løbet af 5 til 10 år i rene besparelser på elregningen. Det kan derfor godt betale sig, at tænke langsigtet, når det kommer til opvarmningen af din bolig.

Husk de mange fordele

Der er en række gode fordele at hente, når først du har skiftet til jordvarme:

  1. Du slipper for dyre varmeregninger. Det skyldes at jordvarme bruger meget lidt strøm, fordi den udnytter den gratis energi lagret i jorden.
  2. Anlægget er lydløst i drift og har ingen udedel, der larmer eller fylder i haven.
  3. Du får jævn og pålidelig varme hele året, uanset om det er frostvejr eller forår.
  4. Når først anlægget er installeret, kræver det kun minimal vedligeholdelse.
  5. Jordvarmepumper er en af de mest klimavenlige opvarmningsformer og et oplagt grønt tiltag på din ejendom.

Undersøg muligheden for tilskud

Selvom en jordvarmepumpe er en stor investering, så kan der være hjælp at hente. Det kan nemlig være, at du er berettiget til at modtage et tilskud til din varmepumpe fra Energistyrelsens varmepumpepulje. Ved et skifte til jordvarme kan du hente et tilskud på hele 27.000 kr., hvis du altså lever op til puljens fem krav:

  • Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv eje det
  • Dit hus opvarmes lige nu med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel 
  • Dit hus må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme
  • Du ønsker en luft til vand-varmepumpe eller jordvarme
  • Du er ikke allerede i gang med at skifte til en varmepumpe. Du må f.eks. ikke have indhentet et bindende tilbud

Derfor er det en god idé at undersøge dine muligheder for tilskud og eventuelt sende en ansøgning om tilskud ind til Energistyrelsen, inden du går for godt i gang med resten af processen.

Vælg erfarne installatører

Når det kommer til installation af en jordvarmepumpe, er det sidst, men ikke mindst, vigtigt at vælge en installatør, der har den nødvendige erfaring og ekspertise til at sikre en problemfri installation.

Hos Vejleby VVS har vi en bred viden og erfaring med jordvarmepumper, der kan komme dig til gode. Vi rådgiver altid om den bedste løsning for netop din bolig, og hjælper med installation fra A til Z, når først du har taget din beslutning.

Vil du have en snak om opvarmningen af dit hus og mulighederne for jordvarme? Så kontakt os på telefon 59 65 61 28 eller send os en mail til vvs@vejlebyvvs.dk. Du er også velkommen til at udfylde vores kontaktformular. Vi vender altid tilbage til dig hurtigst muligt.

Se seneste indlæg